Onsdag den 19. november kl. 18.30–20.30
Glæd dig til en unik og kreativ workshop i de idylliske omgivelser på Stenbækhus, hvor du sammen med op til 25 andre chokoladeglade sjæle kan fordybe dig i den søde verden af fyldte chokoladekugler.
Sådan foregår det: Du vælger 20 forstøbte kvalitets-chokoladekugler – hvid, mælke og mørk. Efter at have prøvesmagt 6 lækre slags fyld, vælger du dine favoritter, som du fylder i kuglerne.
Pynt med glimmer, sprøde nødder, frysetørrede hindbær og meget mere – eller rul kuglerne i tempereret chokolade og lav elegante striber og mønstre. Du lærer at lave dit eget papirkræmmerhus og kan øve dig i at lave striber af chokolade på papir – inden du tryller med dine egne chokolader.
Som en ekstra bonus kan du pakke chokoladerne ind i to fine æsker og tage dem med hjem – i alt ca. 250 g.
Pris: 375,- inkl. to flotte æsker
Pris: 375,-